tirsdag den 16. oktober 2012

Cute cupcakes m. icing C:

Jeg elsker bare cupcakes. De er bare sjovere at lave end muffins. Til jer som ikke ved det, så er forskellen at cupcakes er mindre og så er de mere pyntede, for det meste med icing, som er en slags creme, som man putter en masse af oven på.
Her i går lavede jeg en lille portion cupcakes med appelsinicing og kyskager ovenpå. Jeg lavede selv det hele, også kyskagerne (som dog ikke gik så godt :-(), men man kan jo også vare vælge at købe kyskagerne i stedet.
Her kommer opskriften (et godt råd er at læse hele opskriften igennem først):

Chokoladecupcakes m. appelsinicing og kyskager

Dej:
Sæt ovnen på 190 grader og sæt 8 cupcakes eller 5 muffinsforme på en bageplade (uden for ovnen selvfølgelig)
Kom 50 g margarine, 50 g sukker, 1 stort æg, 85 g mel, 3/4 tsk bagepulver og 1 spsk kakaopulver i en stor skål og pisk det med en håndmikser, til det er glat.
Fordel dejen i cupcakesformene/muffinsformene.
Bag kagen i ovnen i ca. 20 min., eller til de er pænt hævede og elastiske, når man trykker på dem.
Tag cupcakesne ud af ovnen, og lad dem køle helt af.

Kyskager:
Pisk 2 æggehvider stive med 25 g rørsukker i ca. 5 min med en håndmikser eller røremaskine.
Kog 1/4 dl vand med 75 g sukker til temperaturen er 120 g. Brug et sukkertermometer, rør rundt næsten hele tiden, og bliv ved det!
Hæld den varme sukkerlage i de piskede æggehvider, og pisk videre for fuld kraft i 5 min. mere eller til skummet er koldt.
Put eventuelt meget lidt rød frugtfarve i, så bliver kyskagerne lidt lyserøde C:
Sprøjt marengsdejen ud i toppe med en sprøjtepose med stjernetylle på bagepapir eller sæt små toppe med skeer. Bag dem sprøde i den forvarmede ovni ca. 50 min. Kig til dem en gang i mellem og hold øje med at de ikke bliver mørke.

Icing:
Til icingen tog jeg egentlig bare lidt af det, som var i køleskabet. Jeg vejede derfor ikke af, men det er nok også smag og behag hvor meget man vil have i af hver ting.
Bland græsk youghurt og en light flødeost (en flødeost uden smag) sammen. Kom skræl fra en hel appelsin i og evt. lidt appelsinsaft også (pas på med det! Icingen bliver hurtigt sjasket med for meget saft i!)
Put icingen i en sprøjte med stjernetylle og tryk en masse icing ud på hver cupcake (jo mere desto bedre!)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar